
Om mig
Jeg er født i 1996 i Belgien, hvor jeg levede mine første 18 år, før nysgerrigheden og eventyrlysten tog mig ud i verden. I flere år rejste jeg for at opleve nye kulturer, møde mennesker og forstå livet gennem mange forskellige perspektiver. I 2019 førte rejsen mig til Danmark og idag har jeg tre sønner sammen med min kone og et fælles liv fyldt med kærlighed, udvikling og mening.
Jeg er i gang med min uddannelse som psykoterapeut og står i begyndelsen af mit virke. Jeg går til dette arbejde med ydmyghed og en stor glæde over at få lov til at skabe et terapeutisk rum for mennesker, der er nysgerrige på sig selv og deres indre liv. Jeg ved, at jeg stadig er undervejs, og netop derfor møder jeg processen med åbenhed, engagement og respekt for det ansvar, det er at blive betroet et andet menneskes historie.
Jeg har altid været optaget af den indre verden – af det, der bevæger os under overfladen, ofte uden at vi selv er helt bevidste om det. Jeg interesserer mig særligt for balancen mellem det maskuline og det feminine, og for hvordan disse kræfter kan eksistere i samspil frem for i modstand. Myter, symbolik og fortællinger har fulgt mig længe, fordi de giver adgang til lag af erfaring og mening, som ikke altid kan forklares med ord.
Det, der fascinerer mig mest, er det usynlige – de indre lag, som ikke altid kan ses, men som kan mærkes dybt. Jeg oplever igen og igen, at når vi tør bevæge os tættere på hjertet, opstår der en klarere og mere ærlig måde at se os selv og livet på. Det er herfra, mit arbejde tager form.
Uddannelser og kurser:
2023 – nu : Therapaia – Akademi for Spirituel Psykoterapi
2019 – 2022 : Kaospilot – Leadership & Entrepreneurial School
2018 : Aurore Camp – Vision Quest
2018 : Kurser I Heartfulness meditation
2017 : Kursus i Reiki Level 1
